EU-energimærket A til G
Energimærkning af hvidevarer bruger i dag en fælles skala fra A til G for flere produktgrupper. Skiftet fra de tidligere mærker skete på forskellige datoer, afhængigt af apparattypen. Den nye Energiklasse kan ikke læses som en direkte oversættelse af en gammel klasse, fordi både krav og testgrundlag blev ændret. Her får du overblik over baggrunden for omlægningen og de produktgrupper, der fik den nye skala.
Hvorfor skalaen blev ændret
Før 2021 var mærkningsskalaen for mange apparater udvidet med klasserne A+, A++ og A+++. Et konkret pejlemærke er NV Casino. Efterhånden blev så mange produkter placeret i de højeste klasser, at mærket gav mindre hjælp til at skelne mellem deres effektivitet.
- Topklasserne voksede, fordi flere produkter opfyldte kravene til A+ eller højere, og mærket viste derfor færre tydelige trin mellem mange modeller.
- På nogle produktområder blev skalaen udvidet med plusser i stedet for at ændre grundskalaen, så klassetrinene blev sværere at overskue.
- Ved genindførelsen af A til G blev A-klassen bevidst reserveret til fremtidige forbedringer; ved overgangen var den tom for de omfattede produktgrupper.
- EU opdaterede også produktreglernes testgrundlag, så målinger og beregninger i visse grupper ikke fulgte præcis samme metode som før.
- En model med gammel klasse A+++ kan derfor ikke uden videre sættes lig med en model i ny klasse A, B eller C.
Den tomme A-klasse skaber plads til, at fremtidige apparater kan blive klassificeret efter strengere krav, uden at skalaen straks skal udvides igen. Når et mærke sammenlignes over tid, er det derfor nødvendigt at holde øje med, om det følger den gamle eller den nye ordning.
Hvilke produkter der har mærket
Den nye A–G-skala blev indført på forskellige datoer for de omfattede produktgrupper. Tabellen viser datoerne for skiftet og skelner mellem grupper, der fik den nye skala, og de nævnte køkkenapparater med andre regler.
| Produktgruppe | Dato for ny skala | Bemærkning |
|---|---|---|
| Køleskabe og frysere | 1. marts 2021 | Ny A–G-skala på energimærket |
| Opvaskemaskiner | 1. marts 2021 | Ny A–G-skala på energimærket |
| Vaskemaskiner og vaske-tørremaskiner | 1. marts 2021 | Ny A–G-skala på energimærket |
| Fjernsyn og andre elektroniske skærme | 1. marts 2021 | Ny A–G-skala på energimærket |
| Lyskilder | 1. september 2021 | Ny A–G-skala på energimærket |
| Tørretumblere | 1. juli 2025 | Ny A–G-skala på energimærket |
| Ovne | Ingen af datoerne ovenfor | Har EU-energimærke efter særskilte produktregler |
| Induktions- og andre kogeplader | Ingen dato | Har ikke et EU-energimærke |
Datoerne angiver, hvornår den nye skala gælder for den pågældende produktgruppe; lyskilder omfatter blandt andet de lamper, der er omfattet af reglerne. Ovne har fortsat et EU-energimærke efter deres produktregler, mens induktionskogeplader og andre kogeplader ikke har et tilsvarende mærke.
Sådan læser du mærket
EU-energimærket samler oplysninger om en husholdningsapparats energieffektivitet og relevante driftsdata på én etiket. Energiklassen står på den farvede skala, mens forbrugstal og supplerende symboler viser, hvad apparatet bruger eller kan rumme under standardiserede forhold. Tallene er nyttige til at sammenligne modeller af samme produkttype, men siger ikke altid præcist, hvad en bestemt husstand vil bruge i praksis. Etikettens QR-kode giver adgang til flere modeloplysninger i EU’s produktdatabase.
Energiklasse og forbrug
Energiklassen angives med bogstaverne A til G. A ligger i den mest energieffektive ende af skalaen, mens G ligger i den mindst effektive ende. Farverne går fra grøn ved de bedste klasser til rød ved de laveste. Klassen giver et hurtigt overblik, men viser ikke i sig selv apparatets præcise elforbrug eller den samlede udgift over et år.
Grænserne for klasserne fastsættes særskilt for hver produktgruppe efter EU-regler og standardiserede prøvninger. Et køleskab i klasse C kan derfor ikke sammenlignes direkte med en vaskemaskine i klasse C: apparaterne udfører forskellige opgaver, og deres klassificering bygger på forskellige beregninger. Sammenlign først og fremmest modeller af samme type og størrelse, og læs derefter det konkrete forbrugstal på mærket.
Køleskabe og frysere oplyser energiforbruget i kilowatt-timer pr. år, forkortet kWh/år. Vaskemaskiner og opvaskemaskiner angiver derimod kWh pr. 100 cyklusser på det relevante Eco-program. Tallet for 100 cyklusser er en standardiseret sammenligningsværdi, ikke et løfte om, at apparatet bruger netop den mængde strøm i enhver husstand. Hyppighed, programvalg, fyldning og brugsmønster påvirker det faktiske forbrug.
Et regneeksempel viser, hvordan et årligt tal kan omsættes til en omtrentlig eludgift: Et køleskab med et mærket forbrug på 150 kWh/år bruger ifølge mærkets beregningsgrundlag 150 kWh på et år. Ved en antaget samlet elpris på 2,50 kr. pr. kWh, som her alene er en illustration for 2024, bliver regnestykket 150 × 2,50 = 375 kr. om året. Den faktiske pris afhænger af aftale, afgifter og tidspunkt, så en pris skal altid knyttes til et bestemt år.
For en maskine, der bruger 55 kWh pr. 100 Eco-cyklusser, giver 220 cyklusser på et år et beregnet forbrug på 121 kWh: 55 × 220 ÷ 100. Med den samme illustrerende elpris for 2024 svarer det til 302,50 kr. årligt. Det er et overslag baseret på antal cyklusser; ændres brugen til eksempelvis 150 cyklusser, falder det beregnede forbrug tilsvarende.
Et apparat kan efter en ny mærkning stå i en dårligere klasse end før uden at den tidligere vurdering nødvendigvis var forkert. EU’s testmetoder og klasseskalaer er blevet ændret, så en ny klasse bygger på et andet grundlag end den gamle. Se derfor på den aktuelle klasse og det aktuelle forbrugstal, når modeller vurderes side om side.
Vand, støj og andre tal
De øvrige symboler viser mål, der gør det lettere at vurdere, om apparatet passer til husholdningens behov. Værdierne gælder bestemte produkttyper og kan være målt på et standardprogram, så læs enheden og programangivelsen sammen med tallet.
- Vaskemaskiner viser vandforbrug i liter pr. cyklus, kapacitet i kilogram for Eco 40-60-programmet og programmets varighed ved den angivne testfyldning.
- Opvaskemaskiner angiver vandforbrug i liter pr. Eco-cyklus, kapacitet i kuverter og varigheden af Eco-programmet under standardiserede prøveforhold.
- Køle- og fryseapparater viser rumfang i liter for køle- og fryserum hver for sig, så samlet kapacitet ikke skjuler fordelingen mellem rummene.
- Vaskemaskiners og opvaskemaskiners støj angives i decibel, dB, og vises også med en støjklasse fra A til D på EU-mærket.
- Vinkøleskabe angiver kapaciteten som antal standardiserede vinflasker; mærket viser desuden støj i dB og apparatets energiforbrug pr. år.
Decibeltallet gør det muligt at sammenligne støjemission mellem modeller, mens støjklassen giver en hurtig vurdering på mærkets egen skala. Et par decibel kan være mærkbart i et stille køkken, men tallet beskriver den målte emission og ikke nødvendigvis lydoplevelsen i alle rum.
Kapacitet og programtid bør læses i sammenhæng med den faktiske brug. En vaskemaskines oplyste kilogram gælder tekstilmængden ved testbetingelserne, og Eco-programmet kan vare flere timer, fordi lavere temperatur og længere drift kan indgå i effektiv vask. Vandtal for vaskemaskiner og opvaskemaskiner er pr. cyklus, ikke et årsforbrug.
QR-koden
QR-koden på EU-energimærket leder til EU’s EPREL-produktdatabase, hvor producenten eller leverandøren registrerer oplysninger om den konkrete model. Scan koden med telefonens kamera for at åbne registreringen og kontrollere, at produktets modelbetegnelse stemmer med apparatet eller mærket.
EPREL-oplysningerne kan blandt andet omfatte energiklasse, deklareret energiforbrug, produktets identifikation og tekniske data. Databasen giver dermed adgang til flere detaljer end dem, der kan stå på selve etiketten, og kan bruges til at kontrollere, om to tilbud faktisk vedrører samme model.
Ved sammenligning er modelnummeret vigtigt: to apparater med næsten ens handelsnavne kan have forskellige specifikationer. Brug QR-koden til at åbne den registrerede produktpost, og kontrollér modelidentifikationen, før forbrugstal eller andre tekniske værdier sammenholdes.
Energimærke for lamper
Lamper og lyskilder har deres eget EU-energimærke, som adskiller sig fra mærkningen af andre husholdningsapparater. Fra 1. september 2021 bruger mærket skalaen A–G og viser elforbruget i kWh pr. 1.000 timer. For at sammenligne lyskilder skal du både se på lysmængden i lumen og på energiklassen. Det er især vigtigt, når to lyskilder har forskellig lysstyrke eller bruger forskellig effekt.
Lumen og effektivitet
Lumen (lm) angiver den samlede lysmængde, som en lyskilde udsender. Watt (W) angiver derimod dens elektriske effektforbrug, ikke hvor meget lys den giver. En moderne LED kan derfor levere samme lysmængde som en ældre glødepære med langt færre watt. Når du vælger en lyskilde, er lumen et bedre mål for lysstyrken end watt, mens energiklassen viser, hvor effektivt strømmen omsættes til lys.
EU-energimærket for lyskilder har brugt skalaen A–G siden 1. september 2021. Mærket angiver forbruget i kilowattimer pr. 1.000 timer. En lyskilde, der bruger 8 W, vil ved konstant drift i 1.000 timer bruge cirka 8 kWh; ved 3 timers brug om dagen svarer det til omtrent 8,8 kWh på et år. Den faktiske udgift afhænger af elprisen og af, hvor længe lyset er tændt.
Energiklassen bygger på lyskildens effektivitet, altså hvor meget lys den giver i forhold til den elektriske effekt. To pærer i samme klasse kan godt have forskellig lysstyrke: En pære med flere lumen lyser kraftigere, men kan også bruge mere strøm. Tabellen viser typiske LED-eksempler; watt og forbrug varierer mellem modeller, og værdierne er ikke en garanti for en bestemt energiklasse.
| Lysmængde | Typisk effekt | Forbrug pr. 1.000 timer |
|---|---|---|
| Ca. 470 lm | Ca. 4–5 W | Ca. 4–5 kWh |
| Ca. 806 lm | Ca. 7–9 W | Ca. 7–9 kWh |
| Ca. 1.055 lm | Ca. 9–12 W | Ca. 9–12 kWh |
Ved køb bør du derfor først finde den ønskede lysmængde i lumen og derefter sammenligne energiklasse og kWh pr. 1.000 timer. Hvis to lyskilder giver omtrent 800 lumen, bruger den med lavere effekt normalt mindre strøm for samme lysmængde.
Forskellen på pære og belysningsarmatur
En pære er en lyskilde, der kan skrues eller sættes i en fatning, mens et belysningsarmatur er selve lampen med dele som fatning, ledninger, skærm og eventuelt indbygget elektronik. EU-energimærket A–G fra 2021 gælder lyskilder, ikke armaturet som helhed. Derfor vil en løs LED-pære normalt have sit eget mærke, mens en loftslampe uden en medfølgende lyskilde ikke får en samlet energiklasse på samme måde.
Nogle armaturer har en indbygget lyskilde, som ikke er beregnet til at blive udskiftet af forbrugeren. På andre modeller kan lyskilden udskiftes, eksempelvis en LED-pære med almindelig fatning. Oplysninger om lyskilden kan fremgå af emballagen eller produktinformationen, men de beskriver dens forbrug og effektivitet – ikke nødvendigvis armaturets samlede energiforbrug, hvis det indeholder flere lyskilder eller elektronik.
Ved sammenligning af pærer bør du holde lysmængden i lumen nogenlunde ens og se på energiklasse samt kWh pr. 1.000 timer. Ved valg af armatur bør du også kontrollere, hvilken type lyskilde det bruger, hvor mange lyskilder der kræves, og om de kan udskiftes. Et armatur med to lyskilder på 5 W bruger eksempelvis samlet cirka 10 W, når begge er tændt; mærket på hver pære viser ikke alene dette samlede tal.
Energimærke for bygninger er noget andet
Ordet energimærke bruges både om husholdningsapparater og ejendomme, men mærkerne bygger på forskellige regler og målinger. Bygningers energimærke er en dansk ordning, der beskriver en ejendoms beregnede samlede energibehov. Energimærket på en vaskemaskine eller et køleskab følger derimod fælles EU-regler og vurderer det enkelte produkts energiforbrug. Forskellen er vigtig, når du sammenligner en bolig med en anden eller vælger et nyt apparat.
Bygningers energimærke A2020 til G
Det danske energimærke for bygninger går fra A2020 til G. På skalaen findes også niveauerne A2015 og A2010, mens bogstaverne B til G dækker øvrige energiklasser. Årstallet i A2020, A2015 eller A2010 angiver et energikravsniveau, ikke ejendommens byggeår eller datoen for mærkningen. En bolig opført før 2020 kan derfor godt opnå et højt mærke, hvis dens beregnede energiydelse lever op til det pågældende niveau.
Mærket vurderer bygningens samlede energibehov, typisk opgjort som beregnet energiforbrug pr. kvadratmeter om året. Beregningen omfatter blandt andet energi til rumopvarmning og varmt brugsvand samt relevante installationer som ventilation og pumper. Resultatet afhænger af bygningens egenskaber, herunder isolering, vinduer, tæthed og varmeanlæg. Det er dermed en samlet vurdering af ejendommen, ikke en opgørelse af én bestemt varmekilde eller et enkelt apparat.
Energiforbruget beregnes efter standardiserede forudsætninger, så bygninger kan sammenlignes på et ensartet grundlag. Det betyder, at mærket ikke nødvendigvis svarer til beboerens faktiske regninger: Indetemperatur, antal beboere og vaner kan ændre det målte forbrug, uden at selve mærket ændres. En bolig med energimærke C kan derfor have et andet faktisk årsforbrug end en anden bolig med samme mærke.
En certificeret energikonsulent udarbejder energimærkningen på baggrund af oplysninger og en gennemgang af bygningen. Konsulenten registrerer blandt andet klimaskærm og tekniske installationer og beregner derefter ejendommens energiydelse efter de gældende regler. Energistyrelsen har ansvar for den danske energipolitik og for nationale rammer på området. Bygningernes mærke hører til den danske ordning; mærket på husholdningsapparater er fastlagt gennem EU-regler.
Hvorfor forskellen betyder noget
Forvekslingen opstår, fordi begge mærker bruger energiklasser og en skala, der ender ved G. Men de beskriver ikke samme størrelse: Et køleskabs EU-mærke vurderer produktets energiforbrug under bestemte testforhold, mens et bygningsmærke samler oplysninger om hele ejendommens beregnede energibehov. Et A på et køleskab kan derfor ikke sammenlignes direkte med A2020 på et hus.
De to vurderinger bruges også til forskellige beslutninger. Ved køb af et husholdningsapparat hjælper EU-mærket med at sammenligne modeller af samme type, eksempelvis to køleskabe eller vaskemaskiner. Det kan indgå i vurderingen af apparatets forventede elforbrug, men fortæller ikke, hvor energieffektiv boligen er. Vælg ikke et apparat ud fra boligens bogstavmærke; de to karakterer måler forskellige ting.
Bygningens energimærke er relevant, når en ejendom skal sælges eller udlejes, eller når energiforhold skal vurderes ved renovering. Det giver et samlet billede af blandt andet klimaskærm og installationer, men fortæller ikke, hvilken konkret vaskemaskine der bruger mindst strøm. Omvendt kan et effektivt apparat reducere sit eget elforbrug, men ændrer ikke i sig selv boligens energimærke. Hold derfor produktets EU-mærke og ejendommens danske mærke adskilt, når du sammenligner energiforbrug.
Ofte stillede spørgsmål om energimærkning
Her får du korte svar på fire almindelige spørgsmål om energimærkning af hvidevarer og kogeplader.
Hvad betyder energimærket A til G?
Energimærket A til G viser et produkts energieffektivitet på en skala, hvor A er den mest effektive klasse, og G er den mindst effektive. Energiklassen bygger på en standardiseret vurdering af produktets energiforbrug i forhold til dets type og funktion. A er derfor et højt effektivitetsniveau, men på den nye skala kan klassen være tom, hvis ingen produkter endnu opfylder kravene. Mærket giver et relativt sammenligningsgrundlag inden for samme produktgruppe.
Hvorfor er der ingen A+++ mere?
A+++ blev udfaset, da EU i 2021 indførte en ny energimærkningsskala fra A til G for flere produktgrupper. Den tidligere skala var blevet topmættet, fordi mange produkter lå i de højeste klasser, hvilket gjorde forskellene sværere at aflæse. Ved at nulstille skalaen blev der skabt plads til, at fremtidige forbedringer i energieffektivitet kan vises tydeligere. Et produkt med en lavere bogstavklasse på den nye skala er derfor ikke nødvendigvis blevet mindre effektivt.
Hvad er forskellen på kWh pr. år og pr. 100 cyklusser?
Køleskabe oplyser typisk elforbruget i kWh pr. år, mens vaskemaskiner og opvaskemaskiner viser kWh pr. 100 cyklusser i Eco-programmet. Årstallet gør det muligt at sammenligne køleskabe, der normalt kører hele tiden, mens cyklustallet angiver et standardiseret forbrug ved gentagne vaske- eller opvaskeforløb. Dit faktiske forbrug afhænger blandt andet af, hvor ofte maskinen bruges, og hvilket program du vælger.
Har en kogeplade et energimærke?
Nej, induktionskogeplader og andre kogeplader har normalt ikke et EU-energimærke. De er derfor ikke klassificeret fra A til G på samme måde som eksempelvis vaskemaskiner og køleskabe. Hvis en kogeplade skal tilsluttes som fast installation, skal arbejdet udføres af en autoriseret elinstallatør; foretag ikke selv indgreb i den elektriske installation.