Hvad er en el-tavle
El-tavlen samler og fordeler strømmen til boligens elektriske kredsløb. I en typisk moderne tavle passerer strømmen først en hovedafbryder, derefter et HPFI-relæ og videre gennem gruppesikringer til de enkelte kredse. Opbygningen gør det muligt at afbryde strømmen samlet og at dele boligens el-installationer op i mindre grupper. Ældre tavler kan være indrettet med smeltesikringer i stedet for automatsikringer.
Hovedafbryder, HPFI-relæ og gruppesikringer
I en almindelig el-tavle følger strømmen en bestemt vej fra forsyningen til boligens kredsløb. Den præcise opbygning kan variere, men rækkefølgen nedenfor viser det typiske princip.
- Fra forsyningen: Strømmen kommer ind i tavlen fra boligens forsyning og føres videre til hovedafbryderen, som er tavlens samlede afbryderpunkt.
- Hovedafbryderen: Når den står til, kan strømmen fortsætte ind i tavlens kredsløb; når den afbrydes, afbrydes forsyningen til de tilsluttede dele samlet.
- HPFI-relæet: Efter hovedafbryderen passerer strømmen typisk fejlstrømsrelæet, der indgår som en central del af boligens elektriske sikkerhedssystem.
- Gruppesikringerne: Strømmen fordeles derefter gennem sikringer til særskilte kredse, eksempelvis en gruppe til stikkontakter og en anden til belysning.
- Grupperne i boligen: En gruppe er et afgrænset kredsløb med egne ledninger og sikring; flere grupper fordeler belastningen og gør tavlens kredse overskuelige.
En tavle har ofte flere grupper, så kredse til forskellige områder eller funktioner ikke er samlet på én enkelt sikring. Hovedafbryder, HPFI-relæ og gruppesikringer har dermed hver sin rolle i den typiske strømvej gennem tavlen.
Ældre tavler med smeltesikringer
I ældre el-tavler kan der sidde porcelænssikringer, ofte kaldet skruesikringer. Inde i sikringen er der en smeltetråd, som brænder over, hvis sikringen kobler ud. Når det sker, kan sikringen ikke sættes til igen; den skal udskiftes. Det adskiller den fra en moderne automatsikring, som udkobler og kan tilbagestilles. En ældre tavle kan også være bygget med andre komponenter end en ny tavle, så alder alene fortæller ikke, om den fortsat opfylder nutidens forventninger. Tilstanden og egnetheden skal vurderes konkret af en autoriseret elinstallatør. Ejeren må ikke åbne tavlen for at undersøge dens indre. Den væsentlige forskel mellem sikringstyperne er derfor, at smeltesikringen skal erstattes efter udkobling, mens automatsikringen kan tilbagestilles.
Sikringer i ampere
Ampereangivelsen på en sikring viser, hvor stor strøm den er beregnet til at føre i den pågældende kreds. Sammenhængen mellem strøm, spænding og effekt gør det muligt at få et overslag over, hvor meget elektrisk belastning en sikring svarer til. I boliger ses automatsikringer typisk med mærkestrømme på 10 A, 13 A og 16 A. Den konkrete anvendelse afhænger dog af kredsens udformning og de apparater, der er tilsluttet.
Hvad ampere-tallet betyder
Ampere (A) måler elektrisk strøm. Sikringens ampere-tal angiver den strømgrænse, den er dimensioneret til at håndtere under de forhold, den er beregnet til. Når belastningen bliver for stor, kan sikringen koble kredsen fra for at begrænse risikoen for overophedning i ledninger og komponenter.
Effekten kan overslagsmæssigt beregnes med formlen P = U × I, hvor P er effekt i watt, U er spænding i volt, og I er strøm i ampere. Standard-netspændingen i Danmark er 230 V. Ved 10 A bliver regnestykket 230 V × 10 A = 2.300 W, altså cirka 2,3 kW. Ved 16 A er beregningen 230 V × 16 A = 3.680 W, hvilket er cirka 3,7 kW.
Værdierne viser en beregnet effekt ved mærkestrøm og nominel spænding; de er ikke en garanti for, at enhver kreds kan belastes sådan i praksis. Flere apparater på samme kreds bidrager samlet til strømforbruget. Et varmeapparat på 2.000 W bruger eksempelvis omtrent 8,7 A ved 230 V, mens en elkedel på 2.200 W bruger omtrent 9,6 A. Hvis begge kører samtidigt på samme 10 A-kreds, kan den samlede belastning overstige sikringens mærkestrøm. For apparater med motorer eller elektronik kan forholdet mellem watt og ampere desuden afhænge af apparatets elektriske egenskaber.
Typiske størrelser i en bolig
Automatsikringer på 10 A, 13 A og 16 A er almindelige i boliger. Tabellen viser et omtrentligt effektoverslag ved 230 V samt eksempler på belastninger, som kan forekomme på kredse med de forskellige mærkestrømme.
| Mærkestrøm | Omtrentligt effektoverslag | Eksempler på belastning |
|---|---|---|
| 10 A | Ca. 2,3 kW | Belysning og mindre apparater på en almindelig boligkreds |
| 13 A | Ca. 3,0 kW | Stikkontakter med blandet brug og almindelige husholdningsapparater |
| 16 A | Ca. 3,7 kW | Kredse til mere belastende apparater, afhængigt af installationens udformning |
Effekttallene er beregnet ved at gange 230 V med sikringens mærkestrøm og er omtrentlige. Ved 16 A svarer beregningen til 3.680 W, altså cirka 3,7 kW. Tabellen beskriver ikke en fast regel for, hvilke apparater der skal være på en bestemt kreds: Det afhænger blandt andet af ledninger, kredsens opbygning og den konkrete el-installation. En vaskemaskine eller et køkkenapparat kan derfor ikke uden videre knyttes til en bestemt sikringsstørrelse alene ud fra apparattypen. Belastningen fra flere tilsluttede apparater lægges sammen, så den samlede strøm kan være afgørende, selv når hvert apparat isoleret set bruger mindre effekt end kredsens beregnede maksimum.
Overbelastning og kortslutning
Overbelastning og kortslutning kan begge få en automatsikring til at koble ud, men årsagen og forløbet er forskelligt.
- Overbelastning opstår, når den samlede strøm fra apparater på en kreds overstiger sikringens mærkestrøm; udkoblingen sker ofte efter noget tid.
- Flere strømtunge apparater, eksempelvis elkedel og varmeapparat, kan tilsammen belaste samme kreds for meget og give en forsinket udkobling.
- Kortslutning skyldes en utilsigtet forbindelse med meget lav modstand mellem ledere, så strømmen stiger kraftigt og sikringen typisk kobler hurtigt ud.
- En beskadiget ledning eller en fejl i et apparat kan være årsag til kortslutning; den hurtige udkobling begrænser, hvor længe fejlen påvirker kredsen.
- Gentagne udkoblinger er en advarsel om en belastning eller fejl, der bør undersøges; de må ikke omgås ved at montere en større sikring.
Ved overbelastning reagerer sikringens termiske udløser typisk langsommere, fordi den påvirkes af varmeudvikling over tid. Ved kortslutning sørger den magnetiske udløser normalt for hurtig afbrydelse ved den kraftige strømstigning. Begge forløb viser, at kredsen ikke bør behandles som om udkoblingen blot er en gene. Arbejde på el-installationer skal udføres af en autoriseret elinstallatør, som kan vurdere årsagen og kontrollere, at kreds og sikring passer sammen.
HPFI-relæ og HFI-relæ
HPFI-relæet og det ældre HFI-relæ er fejlstrømsafbrydere, der overvåger strømmen i en elektrisk installation. De sammenligner strømmen, der løber ud gennem faselederen, med strømmen, der vender tilbage gennem nul-lederen. En forskel kan betyde, at noget af strømmen løber en anden vej, for eksempel gennem jord. HFI og HPFI adskiller sig især ved, hvilke former for fejlstrøm de kan registrere. I boliger er fejlstrømsbeskyttelse et centralt led i den elektriske sikkerhed.
Hvad fejlstrøm er
Fejlstrøm er elektrisk strøm, der forlader den tilsigtede lederbane. I en normal strømkreds løber strømmen ud gennem faselederen og tilbage gennem nul-lederen. Hvis en ledning eller et apparat har en fejl, kan en del af strømmen i stedet finde en anden vej, eksempelvis gennem en person og videre til jord. Strømmen kan også løbe gennem en beskadiget isolering til en jordet metaldel.
En fejlstrømsafbryder overvåger, om den mængde strøm, der løber ud, svarer til den mængde, der kommer tilbage. I en enfaset strømkreds sammenlignes fasestrømmen med nulstrømmen. Når værdierne ikke længere stemmer overens, registrerer relæet en difference. Hvis forskellen når relæets indstillede mærkeudløsestrøm, afbryder det strømmen i kredsen.
Et HPFI-relæ i en bolig har en mærkeudløsestrøm på højst 30 mA. Den værdi angiver relæets følsomhed over for en forskel mellem indgående og udgående strøm; den er ikke en grænse for en sikrings belastning. Fejlstrøm kan opstå ved en isolationsfejl i et apparat, en ledning eller en elektrisk installation. Relæets rolle er at reagere på den ubalance, det måler, ikke at finde årsagen til den.
Forskellen på HFI og HPFI
Den vigtigste forskel er, hvilke strømformer de to typer relæ kan registrere. Et HFI-relæ er en ældre type, der reagerer på vekselstrøm. Et HPFI-relæ registrerer både vekselstrøm og pulserende jævnstrøm, som kan forekomme i moderne elektronik. Tabellen viser forskellene og den danske hovedregel for boliginstallationer.
| Egenskab | HFI-relæ | HPFI-relæ |
|---|---|---|
| Strømtype, der registreres | Vekselstrøm | Vekselstrøm og pulserende jævnstrøm |
| Elektronisk udstyr | Kan påvirkes eller blive blændet af pulserende jævnstrøm fra eksempelvis dæmpere og opladere | Udformet til også at registrere pulserende jævnstrøm fra elektronisk udstyr |
| Mærkeudløsestrøm | Se mærkningen på det konkrete relæ; ældre boligrelæer er ofte mærket 30 mA | Højst 30 mA i boliginstallationer |
| Nye installationer eller udskiftning | En ældre HFI-type er ikke den type, der skal vælges ved ny installation eller udskiftning | Skal anvendes ved nye installationer eller udskiftning efter de gældende regler |
| Eksisterende installation | Et fungerende HFI-relæ kan blive siddende, når installationen i øvrigt opfylder kravene | Kan anvendes som fejlstrømsbeskyttelse i eksisterende og nye installationer |
En elektronisk enhed kan skabe en pulserende jævnstrømskomponent ved en fejl. Et HFI-relæ, der kun er beregnet til vekselstrøm, kan i den situation blive blændet og dermed miste evnen til at registrere andre fejlstrømme korrekt. HPFI-typen er derfor relevant i boliger med udstyr som dæmpere og opladere, hvor elektronikken kan påvirke fejlstrømmens form.
Danske boliginstallationer skal have fejlstrømsbeskyttelse, og ved nye installationer eller udskiftning skal der anvendes HPFI. Et ældre, fungerende HFI-relæ kan blive siddende, hvis installationen fortsat overholder kravene. Reglerne skal kontrolleres i den gældende danske regulering for elektriske installationer, herunder den relevante tekst i Stærkstrømsbekendtgørelsen. HPFI er ikke en sikring: Det beskytter ikke mod overbelastning, som er en anden funktion i el-tavlen.
Hvornår relæet udløser
Relæet udløser, når forskellen mellem strømmen i faselederen og strømmen i nul-lederen når den værdi, det er mærket til. I en almindelig enfaset kreds skal strømmen, der løber ud, i normal drift svare til strømmen, der vender tilbage. Hvis en del af strømmen løber uden om nul-lederen, eksempelvis til jord, opstår der en difference, som relæet måler.
Et HPFI-relæ til en boliginstallation har en mærkeudløsestrøm på højst 30 mA. Det betyder, at relæet er beregnet til at afbryde ved en fejlstrøm, der når den angivne tærskel. Den præcise udløsning afhænger af relæets mærkning og egenskaber; 30 mA beskriver mærkeværdien, ikke strømstyrken i en almindelig belastning. Relæet udløser altså efter en målt strømforskel, ikke fordi en gruppe bruger for mange ampere.
Testknappen på relæet skaber en kontrolleret ubalance, så det kan kontrolleres, om mekanismen udløser. Brug testknappen regelmæssigt efter fabrikantens anvisning, da intervallet kan afhænge af det konkrete produkt. Hvis relæet ikke reagerer på testen, fungerer kontrollen ikke som forventet, og en autoriseret elinstallatør kan undersøge relæet og installationen. Testknappen erstatter ikke relæets løbende overvågning af strømmen i kredsen.
Jordfejl og hvad man kan se
En jordfejl opstår, når strøm på grund af svækket isolation får en utilsigtet vej til jord. Fejlen kan skyldes både ledninger, fugt og elektriske apparater, og den er ikke altid synlig ved almindelig brug. Et HPFI-relæ kan afbryde strømmen, når det registrerer en fejlstrøm, men gentagne afbrydelser bør tages alvorligt. Synlige tegn og sammenhængen med bestemte apparater kan give et fingerpeg om, hvor fejlen ligger.
Jordfejl i huset
En jordfejl er et svigt i den elektriske isolation, så strøm finder en utilsigtet vej fra en leder eller et apparat til jord. Normalt holder isoleringen strømmen inde i de ledende dele. Hvis den bliver beskadiget eller nedbrudt, kan strømmen i stedet løbe gennem jordforbindelsen eller andre jordede dele. Det kaldes fejlstrøm og kan få fejlstrømsbeskyttelsen til at afbryde strømmen.
En beskadiget apparatledning er en typisk årsag. Isolationen kan for eksempel være skåret, klemt eller slidt, så ledende dele kommer tættere på hinanden eller på jord. Fugt kan også trænge ind i en lampe, et apparat eller en samling og skabe en ledende forbindelse, hvor der normalt skal være isolation. I kældre, bryggers og udendørs installationer kan fugt derfor være relevant, hvis der opstår en fejl.
Materialetræthed og aldring kan svække isoleringen over tid, især hvis ledninger udsættes for varme, bevægelse eller gentagne belastninger. Fejlen kan også sidde inde i et elektrisk apparat, eksempelvis hvis en intern ledning eller komponent er beskadiget. En jordfejl er ikke nødvendigvis synlig udefra: et apparat kan se helt normalt ud, selv om isoleringen indvendigt ikke længere fungerer korrekt. Ved vedvarende problemer er det derfor ikke nok alene at undersøge, om der er synlige skader.
Tegn på fejl og hvem der skal kaldes
Notér, hvornår afbrydelserne sker, og om de hænger sammen med et bestemt apparat eller synlige tegn på fugt eller varme. Følgende observationer kan være relevante:
- Hvis relæet kun udløser, når ét bestemt apparat bruges, peger det på en fejl i apparatet eller dets kabel frem for en tilfældig hændelse.
- Fugt eller vand omkring en stikkontakt kan være tegn på, at installationens isolation er påvirket; brug ikke stikkontakten, mens den er våd.
- En brændt eller skarp lugt ved et apparat, en ledning eller en stikkontakt kan skyldes overophedning eller beskadigede elektriske dele.
- Gentagne afbrydelser, også når der ikke bruges det samme apparat, kan tyde på en vedvarende fejl et sted i installationen.
- Hvis strømmen afbrydes ved berøring af et apparat eller en ledning, kan det være tegn på en alvorlig elektrisk fejl, som kræver hurtig faglig vurdering.
En fejlstrøm på 30 mA eller mere gennem kroppen kan være farlig; derfor er grænsen for den almindelige fejlstrømsbeskyttelse sat til 30 mA. Frakobl mistænkte apparater, og kontakt en autoriseret elinstallatør, hvis relæet fortsætter med at udløse. Arbejde inde i el-tavlen bør overlades til fagpersonen.
Ofte stillede spørgsmål om tavle og HPFI-relæ
I el-tavlen har sikringer, HPFI-relæ og betjening hver sin funktion.
Hvad er forskellen på en sikring og et HPFI-relæ?
En sikring eller automatsikring afbryder strømmen, hvis en kreds bliver overbelastet eller udsættes for en kortslutning. Et HPFI-relæ reagerer derimod på fejlstrøm, når strømmen ikke løber tilbage ad den forventede vej, for eksempel gennem en person eller til jord. Sikringen beskytter dermed kredsen mod for høj strøm, mens HPFI-relæet giver fejlstrømsbeskyttelse; de to dele løser forskellige opgaver i el-tavlen.
Hvorfor slår HPFI-relæet fra?
HPFI-relæet kan slå fra, hvis et apparat har en jordfejl, hvis fugt påvirker elektrisk udstyr, eller hvis en isolationsfejl får strøm til at løbe uden om den normale kreds. Fejlen kan også sidde i den faste el-installation og behøver derfor ikke skyldes det apparat, der senest blev tændt. Testknappen kontrollerer, at relæets udløsemekanisme reagerer, men finder ikke årsagen; gentagne afbrydelser bør undersøges af en autoriseret elinstallatør.
Må jeg skifte en sikring selv?
Du må normalt selv tilbagestille en automatsikring ved at føre dens betjeningsarm tilbage til tændt position, hvis den er slået fra. En udskiftelig sikring må kun håndteres som en brugeropgave, når den er beregnet til udskiftning af brugeren, og tavlens anvisninger følges. At åbne tavlen, udskifte komponenter eller ændre den faste installation er elarbejde, som skal udføres af en autoriseret elinstallatør.
Hvor ofte skal HPFI-relæet testes?
Test HPFI-relæet med den indbyggede testknap så ofte, som fabrikantens anvisning foreskriver for den konkrete model. Der er ikke angivet et fast lovbestemt testinterval, som gælder for alle relæer. Testknappen får normalt relæet til at koble ud; hvis det ikke sker, eller relæet ikke kan genindkobles bagefter, skal en autoriseret elinstallatør undersøge det.